top of page
Et_Kig_På_Farven.png

Endnu et opslag endnu en farve! Denne gang skal vi have et kig på de små pelskugler! Vejlederne er nemlig på banen og Timothy har svaret på nogle spørgsmål om dette formidable team!

Hvordan ser en uge ud hos jer?

En uge hos vejlederne kan se meget forskellig ud, alt efter hvornår det er på måneden. Når det så er sagt, er der jo også noget, der ligger fast. For eksempel skal man hver uge have læst de emner i de fora, som man har ansvar for. Dette er en super hyggelig opgave, da det kan være virkelig underholdende og inspirerende at læse, de eventyr og det drama som andre finder på. Dette skal gøres ugentligt, så der ikke hober sig for mange emner op. Dette er det eneste, som er fast hver uge. Derudover har man på skift ansvar for andre små opgaver med løbende deadlines, så jobbet har mange forskellige sider og opgaver, så man hele tiden får mulighed for at prøve noget nyt.

155-1553459_harry-potter-pygmy-puff-png-
155-1553459_harry-potter-pygmy-puff-png-
155-1553459_harry-potter-pygmy-puff-png-
155-1553459_harry-potter-pygmy-puff-png-
Hvad er jeres vigtigste opgaver?

Vejlernes vigtigste opgave er som nævnt tidligere, at læse folks emner igennem for regelbrud, så vi er sikker på, at sidens gamingregler bliver overhold. Derudover har vi selvfølgelig også DVO, som skal skrives. Dette sker også lidt løbende, da det forventes at vejlederne gennem deres emnelæsning finder nogle gode sladderhistorier og kandidater til månedens emne, karakter og relation. Dertil er det selvfølgelig også en vigtig opgave at fremstå som en forbillede for siden, og stå til rådighed for spørgsmål og hjælp.

Har i andre spændende ting at se til?

Udover Den Vejledende Opdatering, har vejlederne også ansvaret for vommeklubben. I den forbindelse skal de i starten af måneden finde på et nyt debatemne for den pågældende måned. Når det så er på plads, skal der sammensættes et vommeopslag, hvor det nye debatemne bliver pitched for siden, og i den forbindelse skal der også vælges en måneds debattør fra forrige måned, som bliver hyldet for deres debatevner. Afslutningsvist skal der udsendes en vommeugle dagen inden debat, før debatten til sidst starter d. 15. hver måned. Det er i hvert fald en opgave som kræver lidt kreativitet og fantasi, men det er også noget som giver mulighed for IG-spil, hvilket også er super fedt.

155-1553459_harry-potter-pygmy-puff-png-
155-1553459_harry-potter-pygmy-puff-png-
Hvad skal man overveje før man søger som vejleder?

Det vigtigste er nok, at man først og fremmest selvfølgelig har godt kendskab til reglerne, og at man har tiden til at rydde forums en gang om ugen. Der er ingen krav om, hvornår på ugen det skal være, så hvis man har tid på bussen hjem fra fodbold om Torsdagen eller Lørdag formiddag under dynen med en kop te, er det sådan set lige meget. Det vigtigste er, at man har tiden til det. Dernæst skal man også være klar på at hver måned er lidt forskellig. Det er de, fordi at man nogle måneder får nogle mindre ekstraopgaver enten alene eller i grupper. Der er selvfølgelig plads til at man kan bytte, hvis tiden er knap, men det forventes, at man kan hjælpe til med diverse opgaver. Dertil skal man også kunne have overblik og kreativitet, og være god til samarbejde. Selvom nogle dele af jobbet er selvstændige så er en stor del af det også noget, som skal klares i fællesskab, så det er vigtigt, at man er tålmodig og god til at være åben overfor inputs fra en kollega. Det er mega fedt at være vejleder! 

Så nu ved du hvem der læser dine emner, hvem der sikre sig at DVO'en bliver skrevet og lidt mere om hvad den fine lilla farve går og gemmer på! 

155-1553459_harry-potter-pygmy-puff-png-
bottom of page