Så er vi tilbage og vi skal have fat i endnu en af de flotte farver her fra siden!
I denne omgang har jeg valgt at vende snuden mod de to skønne redaktører Christopher Bennett og Joyce Blake! De har svaret på nogle spørgsmål så vi kan få et lille indblik i, hvad de to aviser render og laver! Så læs med og hør mere om de skønne jounalister, eller skulle vi kalde dem rævene?
Hvad er journalisternes hovedopgaver?
Her på WoP er journalisternes primære mål at skabe underholdning for brugerne på siden. Det kan være alt fra skøre råd til at gå med en tehætte til In Game hændelser og benhård journalistik. Selvom aviserne er meget anderledes, har vi det tilfælles, at vi gerne vil bringe noget spændende læsning frem til brugerne. Noget som de kan bruge til deres spil IG eller noget der kan få nogle smil frem på læben.
Hvad skal man overveje før man ansøger som journalist?
Det vigtigste ved jobbet som journalist, er at kunne skabe historier. Artiklerne behøver ikke have basis i noget specifikt eller noget virkeligt, men snarer skal det være noget der kan skrives om. Hos Ordkløveren kan det være en artikel omkring et talende tæppe og hos Profettidende kan det være en reportage vedrørende en drage der er blevet spottet. Hvis man føler, at man har en masse kreativitet siddende i sig, som man gerne vil ud med - Så er journalist jobbet helt rigtigt!
Desuden er arbejdet meget Deadline orienteret, så man skal også kunne overholde en deadline.
Hvad er helt specielt ved Ordkløveren?
Hos Ordkløveren er vi kugleskøre. Vi behøver ikke fokusere så meget på hvor realistiske vores historier er, for begrebet 'realistisk' findes ikke i den Ordkløverlige Ordbog. Vores hovedmål er at have det sjovt, hvilket helt klart afspejler sig i vores artikler. Vi er lidt skæve, besynderlige og helt igennem tossede, men vi har det sjovt med hinanden. Alt fra vores ugentlige artikler til vores månedlige blad, Den Blinde Vinkel, har et ordkløverligt twist. Dét der gør Ordkløveren speciel, er at vi stræber efter at få folk til at smile. Vi leger med ordene og historierne, og vi vil rigtig gerne have jer til at lege med!
- Christopher.
Hvad er helt specielt ved Profettidende?
Vi er langt mere seriøse i vores artikler og vægter troværdigheden rigtig højt. Igennem vores artikler prøver vi også at give brugerne noget stof til deres spil på siden og tager også gerne imod idéer fra dem. Alle vores artikler og særlige udgivelser, som Alt For Heksene, er til den mere seriøse side. På teamet har vi det sjovt med hinanden og står altid klar til at hjælpe en kollega. Det der gør Profettidende så speciel, er at vi gør en ære i at skrive om de vigtige ting der sker og om ting brugerne kan spille på.
- Joyce.
Det var lidt om de snu ræve fra aviserne! En ræverød farve man umuligt kan overse når man scroller nedover røverkortet!
Vi ses snart igen til et kig på endnu en smuk farve her på WoP!